Breakin' the Frame – TPN – Graffiti Udstilling, Carlsberg Byen, København

Breakin' the Frame -- TPN -- Graffiti Udstilling Photo
Tidspunkt:  -  
Sted:
Type: Fernisering

FOR FØRSTE GANG
udstiller graffiti-crewet TPN deres fantastiske kunst på lærred, fordelt over 600m2 i Carlsberg byen. TPN kan fejre 20 års jubilæum, og har derfor stablet en killer udstilling på benene.

I den anledning afholdes FERNISERING fredag d. 2. december 2011.
Det vil derfor glæde crewet om du stikker hovedet forbi og får kickstartet weekenden. Fra kl. 17.00 er der gulddamer i baren, og lækker lyd leveret af Ramati Inc. efterfulgt af DJ Sugarbois.


BREAKIN’ THE FRAME
er et gennemgående tema i værkerne. Dels som en filosofi om at udleve sine kreative drømme uden at lade sig binde af omstændighederne, og at være åben overfor brug af alternative flader -- en kunstnerisk stræben efter at skubbe grænser.


TPN CREW
er internationalt anerkendt for deres kunstneriske arbejde med dybde, karakteristiske styles og fantasifulde graffitiproduktioner. Crewet har opnået respekt i såvel graffitimiljøet, og i den brede befolkning.


UDSTILLINGEN
foregår over tre dage i weekenden fra d. 2.-4. 12. 2011.

Værkerne vil både repræsentere TPN som crew, men også som individuelle kunstnere.

Lørdag & Søndag er der live graffiti performance, hvor forskellige stilarter og teknikker demonstreres. Derudover vil der være mulighed for selv at spraymale!

Ta’ dine venner, kærester, mænd, koner, børn, naboer eller dig selv i hånden, og få et unikt indblik i en ellers små-hemmelig verden. Alle er velkommen!

Der er gratis entre, musik og bar. Men husk kontanter, hvis du vil ha’ et piece med hjem -- eller giv et i gave.


PROGRAM:
Fernisering . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fredag kl. 17-22
Udstilling . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . Lør/ Søn kl. 12-20
Live Graff Performance (udendørs) . . . . Lør/ Søn kl. 12-17

Links:
Facebook Event

Mere om:
 

Der er lukket for kommentarer.