Aloe Blacc, VEGA, København

Aloe Blacc Photo
Tidspunkt:  -  
Sted:
Type: Koncert

Lineup:

  • ALOE BLACC

Aloe Blacc spillede en totalt udsolgt koncert i Store VEGA d. 18. april i år, og nu er han tilbage d. 15. november.

I 2003 solodebuterede Aloe Blacc med ep’en The Aloe Blacc EP og i 2006 fulgte så albummet Shine Through, der udkom på det anerkendte label Stones Throw. På begge disse hiphop-udgivelser flirtede Aloe Blacc kraftig med soulmusikken, som han altid har haft en stor kærlighed til.

Vellydende retro-soul og socialrealisme
På Aloe Blaccs nye album Good Things, der udkom i slutningen af oktober sidste år, har denne flirt udviklet sig til en fuldblods kærlighedserklæring, idet Blacc denne gang har lavet et fantastisk soul-album.

Der er tale om utroligt vellydende og funky retro-soul med tekster, der emmer af socialrealisme og oprigtig indignation. Good Things er på én gang en hyldest til den klassiske soul og et stærkt bud på, hvorledes nutidig soul kan lyde.

Den fantastiske single ’I Need A Dollar’ og “Loving You Is Killing Me” (Live in studio) er gode eksempler herpå.

Publikumstækket er helt i orden
Aloe Blacc har en fantastisk soul-stemme, en karismatisk og nærværende vokal og ikke mindst et rigtigt godt publikumstække. Man kan derfor roligt glæde sig til at opleve ham in person, når han denne aften igen gæster VEGA.

Aloe Blacc -- I Need A Dollar:

Pris: 215,-

Links:
Forsalg -- Billetnet.dk

Mere om:
 

Der er lukket for kommentarer.