Wafande + Kaka til Fredagsrock, Tivoli, København

Wafande + Kaka til Fredagsrock Photo
Tidspunkt:  -  
Sted:
Type: Koncert

Lineup:

  • Wafande
  • Kaka

Wafande
Sæsonens anden dobbelte Fredagsrock står i reggae-musikkens tegn. Wafande og Kaka er begge unge men erfarne sangere på den danske reggae/dancehall scene.

Wafande kom godt fra start i sin musikalske karriere. Sangerens debutsingle ”Gi’ Mig Et Smil” steg til en tredjeplads på den danske singlehitliste i foråret 2011 og kunne senere samme år indkassere en guldplade. Singlen er, ligesom debutalbummet ”Du Ved Det” fra august sidste år, produceret af blandt andre Pharfar (Bikstok Røgsystem), som har haft en finger med i nogle af de mest succesfulde, danske reggae/dancehall udgivelser.

Kaka
Kaka eller Little Kaka er blevet kaldt det mandlige modstykke til dancehall-dronningen Natasja. Kaka nåede faktisk at spille et par koncerter med Natasja i København. Den kun 20-årige sanger har indtil videre kun udgivet singlen ”Mere Energi”, men har medvirket på en række andre kunstneres numre som for eksempel Wafandes ”Gi’ Mig Et Smil”, som han nok også synger med på denne aften.

Links:
Facebook Event