![]() |
|
||||||||
Lineup:
- Snoop Dogg
Et af de største koryfæer inden for westcoast-hiphoppen vender 27. juni tilbage til Store Vega, hvor han i oktober sidste år spillede en totalt udsolgt koncert.
Snoop Dogg alias Calvin Broadus debuterede tilbage i 1992 og har siden leveret en imponerende række hit-albums. Gennem de seneste 20 år har han toppet hitlisterne verden over med monsterhits som ’Gin & Juice’, ’What’s My Name’, ’Drop It Like It’s Hot’ og ’Signs’.
Amerikaneren har gennem karrieren etableret sig som et massemedie-ikon, og er blevet verdenskendt via sit arbejde som musiker, skuespiller, pladeselskabs-ejer, tv-vært, pornofilmsdistributør og modedesigner. De mange-artede job-titler er med til at understrege Snoop Doggs eminente evne og talent for at begå sig i forskellige brancher.
Snoop Dogg annoncerede i februar på twitter at han ville udgive sit nye album ’Reincarnated’ i løbet af 2012. Udgivelsen bliver ’Tha Doggfathers’ 12. studiealbum og vil blive udgivet sammen med en dokumentar om hans lange musikkarriere.
Snoop Dogg har en bredtfavnende fanbase, der spænder fra hip-hop og R&B-elskere over til det mere mainstream publikum. De kan se frem til at opleve den legendariske gangster-rapper i stor-form, når han indtager Store Vega med sit bugnende bagkatalog
Snoop Dogg -- This Weed Iz Mine f. Wiz Khalifa:
Snoop Dogg -- Peer Pressure f. Traci Nelson:
Snoop Dogg -- Boom -- f. T-Pain:
Links:
Facebook Event
