I en tid hvor Danmark har været plaget af finanskrise, og i øvrigt bred håbløshed i forhold til hvordan vi som samfund skal klare os i fremtiden, er der en enkelt person der klart og entydigt har formået at levere “svaret” på vores alle sammens problemer. Én person der har haft modet til at gå mod strømmen og vise et alternativ til den efterhånden voksende sump der er blevet skabt gennem mange års politik og hovedløs værdikamp.
Kidd har i sin kunstneriske udtryksform haft både stor success og gennemslagskraft, og vi er herfra ikke i tvivl om at det skyldes at han har haft success med at levere svaret på den kollektive håbløshed som er kommet i kølvandet på finanskrise og mange års politiske overgreb. Og det er endda i en tid hvor vi har fået ny regering som heller ikke rigtigt har formået at finde frem til Danmarks oprindelige sunde værdier hvor man giver plads og mulighed til nytænkning og kreativitet, men blot fortsætter det endeløse pres på Danmarks borgere.
Kidd’s budskab har været entydigt …fuck alt lortet og lad os lave en fest, og lad os gøre det med stil!
Og er det ikke netop det med stil og nytænkning der er Danmarks fremtid? Og er Kidd ikke den der det sidste år har formået at springe lydmuren på det område, uden sammenligning med noget der er set før? …har han ikke formået gennem sin kunstneriske udtryksform at skabe en helt ny stil? Og ved egen hjælp at blive den eneste musiker i Danmark der kan skabe lige så meget hype som Medina?
Og jo …naturligt representerer han samtidigt en stærk opposition til dem der har formået at få os ned i denne sump. Dem der har forpestet det politiske rum med rejekællingesnak …dem der har skabt splid og had, og dermed både gjort det pinligt at være dansker og samtidig har ødelagt vores ry så alvorligt i udlandet at mange ikke vil samarbejde med os længere. Dem der har stresset, truet, fængslet og marginaliseret størstedelen af den danske befolkning. Dem der fyrede alle de kloge hoveder så populisterne kunne få deres indtog og lade laveste fællesnævner få magten.
Og er det ikke selv samme skare der nu anklager Kidd for at komme med dødstrusler, på trods af at han ikke har truet nogen med noget? Er det ikke selv samme skare af problemskabere som endda politiandmelder Kidd for dødstrusler, på trods af at han aldrig har truet nogen?
Vi er herfra ikke i tvivl om at det Kidd formår, og det Kidd kan, meget vel kan være Danmarks potentielle fremtid. Og vi mener at alle politikkere, medier og erhvervsfolk bør lytte med med ærefrygt når det sidste års største individuelle success inden musik, trendsætteri og fri tanke åbner munden …for der er stor resonnement i Kidds udtryk, omend den kluntede form.
Det er Black Cheese Night vi er ude i …nok det største, vildeste og mest hypede event i år. Og allerede fredag d. 10. februar 2012 går det løs igen -- denne gang på Pumpehuset i København.
Tjeck bl.a.: Ostefar, Specktors, Cheff Records, Danni Toma & Noodle, Raske Penge, Honey Shain, Granaten, Pelle, PiffPaff + mange flere.